Bedre selvværd
En blog om selvtillid


Et godt selvværd er utrolig vigtigt, og det er noget, man som forælder skal tænke over i sin opdragelse, eftersom det selvværd vi danner os som børn, kommer til at have stor betydning for vores udvikling og også vores liv som voksne. Har man dårligt selvværd som voksen, ses det ofte, at det har rødder helt tilbage til barndommen, selvom man egentlig ikke tror det og kan se det ved første tilbageblik.

Børns selvværd og selvtillid

Man skal som forælder huske, at der er stor forskel på at styrke sit barns selvværd og dets selvtillid. Har børn det dårligt med sig selv, og er de meget indelukkede og isolerede fra andre børn, så tror mange forældre, at det vil hjælpe på selvværdet, hvis de eksempelvis forsøger, at få børnene til at gå til fodbold eller lignende, og de tager med til kampe, hvor de hepper og roser til den helt store guldmedalje.

health_bornEr børnene gode til fodbold, vil deres selvtillid helt sikkert få et kæmpe boost i denne situation, men ikke nødvendigvis deres selvværd. Er børnene derimod dårlige til fodbold, vil de stå tilbage med en selvværdsfølelse, som er endnu dårligere, og forsøget på at give børnene et bedre selvværd vil altså have haft den stik modsatte effekt. Endvidere vil børnenes selvtillid og mod på en anden gang at prøve noget nyt højst sandsynligt også være svækket, hvormed selvværdet blot svækkes endnu mere. Hermed har en ond cirkel altså taget form, hvor børnenes selvværd og selvtillid komplementerer hinanden negativt. Der er intet i vejen for, at forsøge at give børns selvtillid et skub, ved f.eks. at tage børnene til fodbold, så længe man husker, at en god selvtillid ikke er det samme som et godt selvværd. Når man så forsøger at booste børns selvtillid, er det en god ide at overveje, inden for hvilke områder børnene har deres henholdsvis stærke og svage sider, så man så vidt muligt undgår for mange nederlag, som vil kunne føre til den onde cirkel.

Hvilke konsekvenser har ros for børns selvværd?

Mange forældre giver deres børn utrolig meget ros, og de bruger vendingerne ”Ihh, hvor er du dygtig”, ”Du er så god” osv. i et væk. De fleste er af den opfattelse, at ros er en god ting, og det er for så vidt også rigtigt. Mennesker, der har modtaget masser af ros, kærlighed, opbakning og positiv bekræftelse gennem deres opvækst, vil i næsten alle tilfælde have et langt bedre selvværd end de personer, som blot er blevet udsat for masser af kritik samt fjendtlighed og ligegyldighed fra deres nærmeste. Det er dog nødvendigt, at man bruger rosen i de rigtige situationer, og at man bruger den rigtige form for ros.

2956310.binDer er ingen grund til, at man roser ting som er selvfølgelige. Alle børn skal eksempelvis lære at gå, cykle osv., og det er altså ikke nødvendigt, at man roser børnene i et væk, når de har taget et par skridt eller kørt et par meter ned af gaden. Det farlige med ros i sådanne situationer er, at børn kan komme til at føle sig afhængige af rosen, og føle et konstant behov for ros, for at være gode nok, hvormed de bliver uselvstændige. Nok kan rosen give en øjeblikkelig følelse af godt selvværd, men det kan ikke stå i stedet for en varig selvstændighed og følelse af at være noget værd uden for disse øjeblikke med ros. Derudover kan det også medføre, at børnene senere hen kommer til at føle sig usikre og forvirrede, hvis de får ros for noget, som falder dem nemt.

En naturlig følge til ros af børn er vendingen ”jeg elsker dig”. Man hører ofte forældre sige ”Det var rigtig flot min skat! Jeg elsker dig”, og der er bestemt ikke noget i vejen for at udtrykke sin kærlighed for sine børn – tværtimod, det kan nok ikke gøres for meget – men man skal dog passe på, at det ikke kommer til at virke som om, man elsker børnene for deres præstationer. Det vil forvirre børnene og kunne komme til at give dem utrolig dårligt selvværd, eftersom de kan få en følelse af kun at være elsket, når de gør noget rigtigt. Føler børnene dette, vil de konstant forsøge at være dygtige og gøre ting rigtigt for at få bekræftelse, hvilket er nogle urealistiske forventninger, som børn slet ikke skal have til sig selv. Børn skal lige som alle andre lave fejl og lære af dem, og de skal vide, at det er i orden at lave fejl, og at de vil være elsket ligegyldigt hvad. Børn som hele tiden skal søge bekræftelse risikere at blive meget uselvstændige og vil i fremtiden have en tendens til alt for nemt at give op over for udfordringer.

Godt selvværd eller selvfedt selvværd hos børn?

Der er stor forskel på ros, og den indvirkning som disse forskellige former for ros har på børn. Procesrettet ros er ros, som har fokus på den anstrengelse, som børnene gør sig for at opnå noget. Eksempelvis er det godt, når forældre roser børnene for måden de kæmpede på og fremhæver de positive ting i fodboldkampen, selvom den blev tabt 8-0, hvis børnene vel og mærkede kæmpede og gjorde nogle gode ting. Dette kan være godt og motiverende for, at børnene lærer, at det er godt at kæmpe for noget, og at det altså ikke nødvendigvis er det færdige og gode resultat, som har betydning. De skal forstå, at det at gøre sit bedste for noget er nok, uanset om det ender med en succes eller et nederlag.

Et andet eksempel er, når børn giver deres forældre en tegning. Mange forældre vil starte med at rose børnene til skyerne og sige ”Hvor er den flot” og ”hvor er du dygtig”, selvom man egentlig burde gøre noget helt andet. Børnene skal jo som ovenfor nævnt ikke få følelsen af, at de skal gøre noget rigtig og tegne en flot tegning for at være gode nok, men de skal bare vide, at det er flot, at de har brugt så meget tid og så mange kræfter på tegningen. I stedet kunne man som forælder sige: ”tak, den er jeg glad for”, i og med det jo egentlig er ment som en gave, for at gøre far eller mor glad, og ikke som noget man skal roses for. Man kunne også sige: ”tak, den har du brugt meget tid på”, hvormed man viser børnene, at det godt at arbejde grundigt med tingene.

I modsætning til procesrettet ros står personrettet ros, og denne form for ros vil ikke forhøje barnets selvværd, men noget man kan kalde selvbevidsthedens selvværd, hvilket egentlig er en form for overfladisk og falsk selvtillid, der handler om de fede tanker, man får om sig selv, når tingene går godt. Det er f.eks. det, der sker, når børnene er gode i en fodboldkamp og forældrene råber og skriger: ”hvor er du sej” og ”du er bare den bedste”. I sådanne tilfælde svækkes det handlingsorienterede selvværd. Det handlingsorienterede selvværd giver børn egenskaben at turde yde modstand, tage svære udfordringer op og ikke at bryde sammen. Modtager man alt for meget personrettet ros, vil det skabe ekstrem meget selvfokusering, og igen give børn indtrykket af, at de kun er gode nok, så længe de laver gode præstationer, hvilket som tidligere nævnt medfører dårligt selvværd.

Hvordan udvikles børns selvværd?

Udviklingen af børns selvtillid sker gennem det at blive god til ting, få nye kompetencer og modtage støtte og den rigtige form for ros for sine præstationer. Udviklingen af børns selvværd foregår dog helt anderledes. Selvværdets, og altså følelsen af at man er noget værd blot ved at være til, udvikles ved, at børnenes nære voksne ser børnene, for hvem de er, og værdsætter dem, for hvem de er, uden at de forsøger at få dem til at være noget andet eller bedre, end deres kompetencer tillader dem. Børn vil gerne ses og høres, og mange forældre tror, at det er fordi, de søger ros, når de råber ”mor se mig” fra gyngen, men det er slet ikke tilfældet.

Rosen vil i de fleste situationer medføre, at barnet bliver vurderet på sine evner, og når lille Marie sidder på gyngen og har det sjovt, er det ikke fordi hun ønsker at blive vurderet, men hun vil derimod gerne have sin mors opmærksomhed, så de kan dele den sjove oplevelse, som hun er i færd med.
Børns selvværd er utrolig vigtigt, og man kan finde hjælp og inspiration til udvikling af et godt selvværd via Børnepakken fra mind-set. Pakken består af en række hypnose programmer der hjælper børn til at overvinde selvværdsproblemer. Hypnosen består i at lytte og følge med til en række CDer, og er utroligt nemt, men effektivt – Pakken koster 696,- men er en investering i et godt live for dine børn!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/6 (11 votes cast)
Børns selvværd, 4.5 out of 6 based on 11 ratings