Hvordan får vi struktur i familien
Alle familier har behov for struktur for at kunne fungere godt. Det er dog lettere sagt end gjort.
Ligegyldigt hvordan hverdagen fungerer i din familie, så er det ikke altid lige til at få struktur i hverdagen. Hvordan får vi så struktur i familien?
Et fællestræk for alle familier er, at det er nødvendigt og gavnligt at opretholde rutiner for at få mere struktur. Det er en nødvendighed af flere forskellige årsager. Struktur medfører forudsigelighed, struktur fremmer også beroligelse og giver en følelse af sikkerhed i familien. Når du skaber et struktureret miljø omkring dine børn, så kan du dermed hjælpe dit barn med at få en følelse af tryghed og sikkerhed.
Det er et velkendt faktum, at rutiner både fremmer en positiv fysisk samt mental sundhed hos børn. Jo bedre et kan kan forudse, hvad der sket omkring barnet, samt hvad der kommer til at ske, jo bedre er barnet klar til at møde og overkomme de daglige udfordringer og forventninger.
I nedenstående afsnit vil vi give flere gode råd til, hvordan din familie kan skabe en sund struktur, der gør jeres dagligdag nemmere for alle medlemmer i familien.
Hold på de samme rutiner
Uanset hvilke forandringer hverdagen bringer, så er det altafgørende, at i som familie prøver at holde fast i jeres normale rutiner. Det kan naturligvis være udfordrende, hvis forandringerne er store, eller de er længerevarende over en længere periode, men det er stadig essentielt at bevare en struktur i hverdagen.
Det er simple ting, såsom at stå op på samme tidspunkt, gå i seng på samme tidspunkt og så videre. Er der et fastlagt tidpunkt, hvor familien plejer at spise aftensmad sammen, så er det også en rigtig god ide, at holde fast på dette.
Både morgenritualer og ritualer før sengetid er vigtige, og det er en stor fordel for familien, at kunne bevare og holde fast i disse.
Når der er konsistens og stuktur i familiens rutiner, er det betryggende i en altid travl hverdag. Både børn og voksne har stor nytte i at vide, hvad planer familien har, hvad der skal ske og hvornår.
Det betyder, jo mere den ene dag ligner den anden, jo nemmere er det for familien i forhold til at skabe og bevare struktur.